Velkommen i Klimabevægelsen

Tak fordi du har valgt at deltage i Klimabevægelsen! Hvis du lige har meldt dig ind, vil en af vores moderatorer aktivere din profil så snart som muligt, så du kan logge ind og bruge siden. Du får en mail, når profilen er klar.

Når du er logget ind, kan du bruge menupunktet “Min profil” til at tilføje og ændre oplysninger om dig selv, indstille hvem der skal kunne se oplysningerne og hvilke beskeder du gerne vil modtage.

Herunder har vi samlet et par nyttige oplysninger om bevægelsen og dine muligheder for at være med.

Klimavenlig hilsen
Landsudvalget, 350 Klimabevægelsen i Danmark

Mød os i virkeligheden

Landsmøder

Klimabevægelsen holder landsmøde i København to gange om året, typisk forår og efterår. På begge møder har vi oplæg og debat om aktuelle klimaemner, dansk og internationalt klimapolitik og udviklingen i vores temagrupper. På efterårsmødet har vi også valg til Landsudvalget, som står for den daglige ledelse af bevægelsen.

LU-møder

Landsudvalgets møder er både hyggelige og åbne for alle medlemmer. Følg med i kalenderen og kig forbi, hvis du har lyst til at møde vores talspersoner og andre tovholdere. LU-møder finder som regel sted i København.

Følg med i vores arbejde

Nyhedsbrev

Ca. en gang om måneden sender vi et nyhedsbrev om, hvad de forskellige dele af bevægelsen laver og hvad der ellers er værd at vide om klimasagen lige nu. Når du opretter dig som medlem her på siden, bliver du automatisk skrevet på vores mailliste. Du kan altid afmelde nyhedsbrevet igen, uden at det påvirker dit medlemskab. Ca. 840 modtager vores nyhedsbrev.

Facebook

Hvis du bruger Facebook, kan vi anbefale at deltage i vores Facebookgruppe, hvor der er daglige nyheder om klimaemner og en livlig debat. Gruppen har nu over 3.000 deltagere.

Brug hjemmesiden aktivt

Hvis du gerne vil have en grundig introduktion til denne hjemmeside og dine muligheder for at bruge den, kan vi anbefale vores online håndbog “Tips til siden“.

Her på siden kan du finde alle de andre medlemmer og læse om deres motivation og hvad de gerne vil bidrage med. Hvis du leder efter samarbejdspartnere til et projekt, kan du sortere dem efter lokalområdet og kontakte dem direkte.

Hvis du har lyst til at skrive anmeldelser, artikler eller bare tanker om, hvordan vi bedst kan sikre fremtiden, er du velkommen til at bruge vores blog. Efterhånden som vi modtager flere indlæg om bestemte emner, vil vi lave særlige samlinger på siden, så den kan fungere som klimabibliotek.

Er du stødt på en video på nettet, f.eks. på YouTube eller Vimeo, som er relevant for klimasagen? Så kan du føje den til vores stadigt voksende samling under KlimaTV.

Både medlemmer og ikke-medlemmer er velkommen til at bruge vores kalender og tilføje nye møder og andre aktiviteter.

Og så har vi naturligvis også et debatforum.

Betal kontingent - eller giv et bidrag

Klimabevægelsen finansieres af frivillige kontingenter. Du kan derfor sagtens være medlem uden at betale kontingent. Vi kan dog klart anbefale at betale årlige kontingenter, da indtægterne gør os i stand til at gøre mere for klimasagen, øge aktiviteten i vores temagrupper og nå længere ud med vores budskab. Vi har fuld åbenhed om vores økonomi.

Vores vejledende årlige kontingent er på 250 kr. for almindelige medlemmer, 150 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister og 500 kr. for gruppemedlemmer, dvs. foreninger og andre organisationer, der melder sig ind kollektivt. Du kan betale med VISA-kort, Mastercard, via PayPal eller ved at overføre pengene direkte til vores konto i Merkur Bank.

Husk at dit kontingent også giver stemmeret på landsmøderne!

Deltag i vores temagrupper

Klimabevægelsen er organiseret i temagrupper, der hver især arbejder med ét bestemt emne. Du kan se listen over alle vores aktive grupper her. Hvis du selv har lyst til at starte en temagruppe, behøver du blot at skrive til vores landsudvalg med en kort beskrivelse af emnet og dine kontaktoplysninger; så føjer vi den til samlingen.

Vores idekatalog kan give inspiration til nye grupper og klimaarbejde i det hele taget.

AnsvarligFremtid - en succeshistorie!

I de seneste år har vores mest succesfulde temagruppe været AnsvarligFremtid. Denne gruppe/kampagne er dannet af Klimabevægelsen i samarbejde med Omstilling Nu og handler om at få pensionsselskaber til at “diveste”, dvs. sælge deres investeringer i fossil energi. Allerede i 2014 var der stor opmærksomhed på kampagnen i medierne og i 2015-16 lykkedes det at få flertal for en klar divestment-strategi på generalforsamlingerne i både Arkitekternes Pensionskasse og MP Pension. AnsvarligFremtid fortsætter i 2017. Her kører der også en parallel kampagne, AnsvarligKommune, med fokus på kommunernes investeringer.

Du kan se mere om divestment på kampagnens egen hjemmeside: AnsvarligFremtid.dk.

Min kurv

Velkommen til KlimaTV

Velkommen til KlimaTV

Vores stadigt voksende samling af klimavideoer fra ind- og udland.

Støt Klimabevægelsen!

Støt Klimabevægelsen!

Betal kontingent - eller giv et bidrag via VISA-kort, MasterCard, PayPal eller bankoverførsel.

Næste events

« april 2017 » loading...
M T O T F L S
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
lør 29
Ja Nej