Regeringen har på et møde i klimakonferenceudvalget den 16. juni besluttet at give 8 millioner kroner til afholdelsen af et alternativt klimatopmøde i DGI-byen på Vesterbro i København. Knap halvdelen af midlerne går til at leje rum og lokaler til arrangementet.

Pengene betyder, at en bred kreds af danske og internationale miljøaktører nu kan gå i gang med at skabe et slagkraftigt parallelforum “Klimaforum09” til det officielle arrangement i Bella Center. Ambitionen er at skabe en ny form for folkeligt forum, der kan udvikle nye ideer til bæredygtige og socialt retfærdige løsninger og lægge det nødvendige pres på politikerne. Der forventes deltagelse fra op mod 15.000 deltagere fra hele verden i dagene fra den 7-18 december 2009. Klimaforummet vil være i tæt kontakt med Bella Center ved hjælp af videolinks og andre former for informationsteknologi, så det er muligt direkte at følge med i, hvordan forhandlingerne skrider frem.

Se indslaget om Klimaforum09 bragt i TV2 Lorry fredag den 26 Juni hér.

Læs mere…