Miljøet er alfa omega, og ferieønsker udspringer mange gange af, at man gerne vil opleve et andet klima. Derfor er det så vigtigt, at vi passer på denne jord, da vi skal sørge for, at jorden fortsat vil indeholde forskellige klimaer og den fantastiske natur. Du slipper således ikke udenom at tage stilling til miljøet, når du bestiller din rejse. Du kan tilgodese miljøet med relativt simple midler – Lær hvordan herunder.

Lad være med at fråse med dit forbrug

Selvom du er på ferie, og der skal slappes af, så må du ikke begynde at fråse med dit forbrug. Husk at slukke lyset på dit hotelværelse, inden du forlader det. Ligeledes skal du huske at slukke for din aircondition, når du ikke befinder dig på værelset. Sidst er det vigtigt, at du ikke tager timelange bade, selvom det kan være fristende.

Skån miljøet i dit valg af transportmiddel

Mange mennesker vælger at leje en bil på deres ferie. Det kan naturligvis være fristende at vælge en stor, lækker bil, som kan drøne afsted i høj fart. Bekymrer du dig om miljøet, så er det dog ikke optimalt. Vælg i stedet en bil der kører langt på literen eller prøv eksempelvis at leje en elbil. Det er meget bedre for miljøet.

Mange flyselskaber bekymrer sig om miljøet, og du kan tilvælge et flyselskab, der prioriterer miljøet højt. I stedet for at vælge det billigste eller bedste flyselskab, eller det selskab med den laveste sandsynlighed for flyforsinkelse, så kan du prioritere miljøet på førstepladsen. På den måde kan du være miljøbevidst, selv når du flyver. Læs mere om valg af flyselskab online.

Vælg den rette form for indkvartering

Dit valg af indkvartering på din rejse kan være en god måde at skåne miljøet på. Er du eksempelvis glad for naturen, så kan camping måske være noget for dig. Det er en glimrende måde at opleve naturen, mens man samtidig skåner miljøet. Alternativt kan du vælge at benytte Airbnb, hvor private boligejere udlejer deres hjem.

Læs mere her: Klimaforskernes 5 råd: Ferie med god samvittighed