Select Page

Break For Climate – 27. September 2019

Under overskriften ‘Giv din frokostpause for klimaet’ opfordres alle voksne i landet til at tage ordet klimakrise i munden, diskutere klimasituationen og udveksle løsningsmuligheder med andre voksne, unge, børn og ældre.

Dette kan ske ved at sætte skiltet ‘JA TIL KLIMADIALOG – kom indenfor’ i vinduet og tale med kunder i butikken om klima mellem kl. 12 og 14. Eller med elever og studerende, kolleger i kantinen, ledelsen i virksomheden, foreningens medlemmer, der henvender sig på kontoret, beboerne på asylcentret, de andre ansatte på direktionsgangen, operationsafsnittet, værkstedet eller hvor man nu befinder sig.

Man kan også sætte ‘Undskyld, vi har LUKKET’-skilt på autosvar, vinduer og døre og deltage i arrangerede events, som der bliver flere af over hele landet. Stort event i København, på Ofelia Plads. Alle byers tiltag fremgår af landkortet.

Skilte, grafik, tekster, badges og pressemeddelelser kan frit hentes i MATERIALEBANKEN.

Ambitionen er, at 1 mio voksne i Danmark skænker klimakrisen og dens løsninger opmærksomhed fredag d. 27.9. mellem kl. 12 og 14.

Som kan skubbe til udarbejdelsen af dansk klimalov, der lever op til Parisaftalen.

Og lægge pres på Europa-Parlamentet og FN-forhandlinger om overordentligt snarlige, globale klimatiltag.

Pressekontakt: Lise Christensen Bjerno på 6150 6305 eller Frederik Sandby på 2295 4047.
Eller e-mail demo@350.dk

Facebook event for BreakForClimate

Break For Climate - 27. september 2019

MATERIALEBANKEN – klik her for at se vores oversigt over materialer, du kan bruge til BreakForClimate. Vi har fået lavet badges, plakater, skilte og grafik til sociale medier.

 

Break For Climate - 27. september 2019

Alle aktioner bedes tilmeldt via formularen på denne side > dette er vejen til at komme på det samlede landkort.

Alle aktioner bedes man tage billeder af på dagen og lægge på alle slags sociale medier med hashtag #BreakForClimate

Tak for jeres deltagelse – vi ses derude!

Meld en aktion