Aarhus Kommune skal være CO2-neutral i 2030, det ved enhver aarhusianer, især den ældre del, som undertegnede tilhører. Man hører bare ikke så meget om det mere. Nu handler det mere om bæredygtighed end om klima. Men året 2030 er vigtigt, for da er mit ældste gudbarn 22 og de små bonus-børnebørn teenagere. Deres fremtid har brug for politisk ambition og modige politikere. Så hvad skete der lige med målet om CO2-neutralitet?

Oprindeligt handlede det om Aarhus som samfund, dvs. al infrastruktur, fra fjernvarme til transport. Da dét blev for svært, skjulte politikerne det med en fiks manøvre. ”Aarhus” er nu ikke længere byen som samfund men kun virksomheden Aarhus. Så undgår de nemlig at skulle forholde sig seriøst til det største problem: Transporten, offentlig som privat, og lastbilerne, som kører til og fra byen i en stadig strøm.

Dén manøvre betyder, at byen stadig sveder alt for meget CO2 i 2030. Og den har givet os en grim fornemmelse af, at politikerne ikke er til at stole på. Når det bliver for svært, gemmer de det under smukke ord om bæredygtighed. Men det er ikke godt nok. Vi har brug for politikere, som ser klima-virkeligheden i øjnene og tør løfte deres del af ansvaret!

Derfor, kære politikere, hold fast i det oprindelige mål og vis os i gerning, at I mener det! Det kommer til at kunne mærkes. Ja, det kommer måske endda til at gøre lidt ondt på livsstilen. Godt så, det tager vi med, for det handler om børnebørnenes fremtid! Så giv os nu de tiltag, som virkelig batter: Et spor på motorvejen forbeholdt dele- og elbiler, dieselfri midtby år 2020 og lignende.

Kommunen skal nemlig være vores klima-forbillede! Både i det ”små” (ex.: Kommunens institutioner køber kun bæredygtige tekstiler) og i det store. Dér hvor det handler om at være med til at skubbe på global omstilling, væk fra kul og olie, hen mod vedvarende energi. Sort investeringsstrategi eller grøn? Det handler om børnebørnenes fremtid…