fbpx
Select Page

Kære venner!

Der er en meget stor diskrepans mellem på den ene side den verden, som alverdens regeringer befinder sig i, og så på den anden side den verden, vi mennesker dagligt lever i.

Ud fra denne betragtning har jeg sendt et åbent brev til undervisningsministeren – et budskab, hun passende kunne dele med sin regering.

Millioner af verdens børn og unge i rigtig mange lande forlader illegalt deres undervisning hver fredag for at deltage i ‘Fridays for Future.’ De tror ikke længere på den gamle verden og dens politikere, der hverken kan eller vil gøre noget for fremtidens generationer.

Forleden dag udkom FN atter med en rædselsvækkende rapport, der fortæller, at et forestående skrækscenarie kan finde sted inden for et kort tidsrum – et såkaldt ‘Tipping Point’ i henhv. Amazonas jungle og indlandsisen på Grønland.

Klimamodellerne er endnu ikke i stand til at sige noget nøjagtigt om tidspunktet, men der tales om, at selv inden for et par år vil det kunne blive en mulighed.

Endnu har ingen regeringsledere verden over stået frem og talt til sin befolkninger. Ej heller sammenkaldt regeringer og specialister til krisemøde og samtidig orientere befolkningerne om, hvad er godt at gøre. Tværtimod! Der er total tavshed.

Vores egen regering er travlt optaget af at komme med gode forklaringer på, hvorfor der ikke er råd til at komme ud med den gavebod, de lovede vælgerne lige før valget. Som medlem af denne regering sidder tidligere medlem af Enhedslisten, nu vort lands undervisningsminister, dybt begravet i karakterskalaen, om de nu igen, jeg ved ikke for hvilken gang, skal ændres.

Eller hun gør sig store overvejelser over, hvilke test og prøver børnene skal udsættes for fra 0. klasse og hele vejen op gennem skolelivet.

Sådanne og mange andre lige gyldige små-petitesser sidder hun, regeringen og hele embedsmandsværket og rager rundt i, mens vores jordklode mere og mere er på vej ud over afgrunden.

Samme undervisningsminister overvejer næppe – har jeg i hvert fald ikke hørt om – at give en venlig håndsrækning til de børn og unge, der trods angstfyldte over en uoverskuelig fremtid og samtidig med risiko for at blive indskrevet i ‘den sorte bog’ for at skolestrejke. I sin yderste konsekvens kan ‘pjekkeri’ betyde at kommende eksaminander mister retten til at gennemføre sin eksamen.

Derfor opfordrer jeg i det åbne brev til undervisningsministeren om at stå frem, takke skoleungdommen for dens mod og vilje til at yde en kæmpe indsats for jordkloden og al dens liv. Dernæst som tak for denne indsats, da meddele, at det ikke længere er ulovligt at skolestrejke.

Skoleforvaltningen i New York City, USA gav alle elever fri til at skolestrejke i ugen den 20. – 27. september.

Vigtigst af alt, at regeringen nu stiller sig på folkets side for aktivt at gå ind i kampen for at livet fortsætter i fremtiden og på en helt anden måde end hidtil.

Desværre frygter jeg, at hverken undervisningsministeren eller regeringen, ikke gør sig tanker om, hvilken dyster og uoverskuelig fremtid, der tegner sig i hovederne på den helt unge generation. For vi andre er det godt at vide, at angst hos os mennesker er en medfødt gave. Uden den havde vi som menneskeart ikke overlevet. Havde vore forfædre ikke frygtet de store rovdyr eksempelvis, havde vi ikke eksisteret i dag. Det er en kendt sag, at angst ofte er en enorm drivkraft til at gøre en utrættelig indsats. Netop denne kendsgerning er vi øjenvidne til i dag. Går man rundt blandt den skolestrejkende ungdom og snakker med dem, vil man høre, at angsten er fremtrædende i deres daglige tanker, men ved at samles med andre i samme situation og over for hinanden offentliggøre sin angst, sker der netop som alle de skolestrejkende oplever, at der sker et kvalitativt spring fra at være angstfyldt til at føle en stærk tilknytning et et stærkt fællesskab optaget at at forandre de angstskabende forhold til at være et liv i samhørighed og fællesskab.

Derfor må vi fortsætte kampen. Kun gennem den vinder vi livet – og det gør vi. Med de første skridt til at finde samme i et verdensomspændende fællesskab er de første skridt taget til afskaffelse af krige, afskaffelse af racehad, afskaffelse af religioners had, konflikter og angreb mod hinanden.

Kort og godt en verden, hvor natur og et værdigt menneskeliv er blevet tilbageerobret, og at vi som den eneste overlevende menneskeart, Homo Sapiens, ud af 6 – 7 i fortiden eksisterende, nu igen kan samles som en forenet menneskeart.

Trods FN´s mange skrækscenarier, så er det ikke disse, der sender jorden ude over kanten. Det kan vi mennesker gøre, hvis vi ikke tager os sammen, men det gør vi.

Menneskehedens historie er fuld af skrækkelige hændelser – kan man bl.a. læse om i bibelen. Så sent som i 1859 – her var mine oldeforældre levende – blev jorden ramt af voldsomme solstorme (ustabilitet i solens magnetfelt). Alt eksisterende elektricitet på dette tidspunkt blev ødelagt under voldsomme hændelser. Så sent som i 2012 kom et nyt udbrud, men jordens magnetfelt forhindrede at der her skete voldsomme ødelæggelser. Vi kender endnu ikke til at kunne tøjle disse naturkræfter, men derimod klimaforværringerne kan vi forhindre. Lad os gøre det med stort mod og godt humør. Dette giver os tilsammen uanede kræfter.

De bedste hilsner Jørgen

 

Regeringen og klimaproblemerne