Kære bedsteforælder

TILLYKKE med Dåbsbarnet og med Dåb i familien!

Det er godt at sidde i kirken og se dåbsbarnet blive tegnet for pande og bryst og tro på, at nu kan det aldrig forvilde sig væk på livsrejsen. Med på vejen får dit bar­nebarn alle fami­liens bedste ønsker

– men du kender nok også til bekymring. For at rejse og leve må der jo være en verden at gå på opdagelse i. Med forår og sommer, efterår og vinter med hver deres særlige lys, duft og temperatur. En tryg verden! Men er det dét, vi giver vi­de­re til vo­res efterkommere?

Her, hvor vinden ikke blæser, som den gjorde før. Hvor solen bliver væk om sommeren, og vinteren er koldere og vådere. De menneskeskabte klimaforandringer venter ik­ke til i morgen, de er her i dag.

Dåbsfamilien har travlt med hverdagen, men DU – du har overskud til at se mere og læn­ge­re! Det er bedsteforældre, der har lært os, at man ikke altid har haft så meget som i dag, og at vi må deles om det, der er. Der er nogle, som har kæmpet for dét, som vores gene­ra­­tion har fået. De gav os goder, og de lærte os, at med dem følger an­svar. Også for de næ­­ste generationer, og de næste …

At tage klimaansvar handler om hverdagens klimavalg og om at sige det højt, til venner og bekendte, naboen, familien. Og det kan begynde med et klimaløfte som dét, du får sam­men med dette brev.

Alt godt for vores fælles fremtid!

Med venlig hilsen,

Liane Zimsen Dambo (gadepræst)

og Bedsteforældrenes Klimaaktion.

(Dåbsbrevet deles ud ved en event lørdag 14. april, se Drop-ind dåb)