Andreas Markert
Jeg er i øjeblikket stadig hjemmeboende, så min husstand omfatter mine forældre og min lillebror.
Jeg er på mit andet år efter gymnasiet og starter på universitetet til efteråret.
Når ingen andre gør noget, må jeg jo selv tage affære. Så simpelt har jeg næsten lyst til at sige det. Men okay, hvis du har fundet vej til at læse dette, er det sandsynligvis fordi du selv er en der gerne vil handle. Hurra for dig! Når så få gør noget, må vi tage affære.
Jeg har fået meget mere styr på, hvad jeg som privatperson selv kan gøre for klimaet. Men først og fremmest har jeg fået følelsen af trods alt at gøre et eller andet. Om det hele dermed bliver mindre frustrerende, er jeg knap så sikker på.
Jeg sidder i landsudvalget og er en jævnlig gæst til vores ugentlige hyggeonsdagsarrangementer. De kan i øvrigt klart anbefales til alle, som gerne vil snakke med andre klimainteresserede og endda blive lidt klogere på det hele samtidig.
Ingen skal være i tvivl om, (og ingen er formentlig i tvivl om), at vores lille bevægelse selvfølgelig nærmere er en fugls trippende skridt hen over ryggen på en elefant, end et jordskælv af dimensioner der kan få kloden til at dreje sig en smule hurtigere. Kan vi være med til at præge debatten i den rigtige retning og vise et par folk (som dig?), at der altså er mange ting, vi selv kan sætte gang i. Så er det et lille skridt for menneskeheden, men et stort skridt for klimabevægelsen - og ikke mindst et skridt i den rigtige retning! - beskriv hvilke 1-2 af Klimabevægelsens aktiviteter som du synes har været mest interessante at være med til? Den store demonstration under klimatopmødet I København. Der var en fantastisk stemning. Så mange mennesker fra hele verden samlet i vinterkolde Danmark om den vigtigste sag på kloden. Så mange mennesker, som jeg tror (på trods af hvad der er blevet skrevet, og hvordan topmødet endte) varmede hinanden med en spinkel glød af håb.
|
