|
COP møderne fra COP1 i Berlin, Tyskland i 1995 til COP16 i Cancun, Mexico, 2010
På et møde i Rio, Brasilien i 1992 indgik alle FN-landene (hele 193 lande har ratificeret) den såkaldte Klimakonvention. Dokumentet kan downloades hér: LINK
COP1 (Conference of Parties) Berlin, Tyskland, 1995 "Berlin-mandatet" besluttede en 2-årig proces for at udarbejde forslag til at etablere et batteri af løsninger til at mindske drivhusgasudslippet, inklusivt juridisk bindende forpligtelser.
COP2, Genevé, Schweiz, 1996 Behandlede IPCCs anden klimarapport og fastslog at der var behov for bindende mål på mellemlangt sigt.
COP3, Kyoto, Japan, 1997 Efter intensive forhandlinger besluttedes Kyotoprotokollen med bindende forpligtelser for 38 lande. Først den 16. Februar 2005 havde tilstrækkeligt mange lande ratificeret protokollen for at den kunne træde i kraft. Hent Kyotoprotokollen hér: LINK
COP4, Buenos Aires, Argentina, 1998 Det blev med stor tydelighed klart, en en række spørgsmål vedrørende Kyotoprotokollen endnu var uløste. En ny 2-år lang handlingsplan skulle sikre udvikling af redskaber som skulle sikre protokollens implementering.
COP5, Bonn, Tyskland, 1999 Domineredes af tekniske diskussioner om Kyotoprotokollens mekanismer.
COP6, Den Haag, Holland, 2000 Forhandlingerne brød sammen da EU ikke ville gå på kompromis med USA. En ny konference skulle afholdes samme år.
COP6, Bonn, Tyskland, 2001 Efter USA nytiltrådte præsident besluttede at forlade Kyotoforhandlingerne, sluttede EU op om at redde protokollen, og indgik et kompromis omkring CO2 reduktions-målene.
COP7, Marrakesh, Marokko, 2001 Regelsættet for Kyotoprotokollen forhandledes næsten færdigt, og kaldes for Marrakesh-aftalen.
COP8, Delhi, Indien, 2002 EU forsøgte - uden succes at få en aftale igennem med yderligere stramninger for at sænke CO2-udslippet.
COP9, Milano, Italien, 2003 Endnu engang var fokus på at udrede tekniske detaljer omkring Kyotoprotokollen.
COP10, Buenos Aires, Argentina, 2004 Udover de tekniske diskussioner omkring protokollen diskuteredes for første gang perioden efter Kyotoprotokollens udløb i 2012.
COP11 COP/MOP1, Montreal, Kanada, 2005 (Conference of the Parties serving as the Meeting of the Parties to the Kyoto Protocol) Det første møde under konventionen efter Kyotoprotokollen var ratificeret, og det første møde for protokollens parter (COP/MOP). Fokus lå nu på post-2012.
COP12 COP/MOP2, Nairobi, Kenya, 2006 De sidste (!) tekniske detaljer omkring Kyotoprotokollen blev løst.
COP13 COP/MOP3, Bali, Indonesien, 2007 I overtiden opnåedes aftale om en "Bali Action Plan", som definerer en arbejdsplan for forhandlingerne om en ny post-2012 aftale, med sigte på en endelig aftale på COP15 i København, Danmark i 2009.
COP14 COP/MOP4, Poznan, Polen, 2008 Der opnås enighed om planen for 2009s intensive forhandlinger. Mødet præges af at USA er midt i et regeringsskifte.
COP15 COP/MOP5, København, Danmark, 2009 Mødet præges af strid mellem en række fattigere lande og de rigeste lande. USA og Kina opnår ikke enighed. Mødet afsluttes uden en egentlig aftale, men en såkaldt "Copenhagen Accord" som landende kan tilslutte sig frivilligt. Aftalen kan findes hér: LINK Der opnåedes ingen juridisk bindende aftale. Se en gennemgang af forhandlingsforløbet HER og HER. Det danske statsministerium lavede deres egen evaluering. DOWNLOAD.
COP16, COP/MOP6, Cancun, Mexico, 2010 Der blev indgået en aftale, som i store træk bestod i en konfirmation af de tilsagn som blev givet på COP15 året forinden. Læs en kort beskrivelse af resultatet hér: LINK Selve aftalen kan læses hér (engelsk): LINK Detaljeret gennemgang af hele mødet fra Earth Negotiation Bulletin: http://www.iisd.ca/download/pdf/enb12498e.pdf Link til officielle hjemmeside: http://www.cop16.mx
COP17, COP/MOP7, Afholdes i Durban, Sydafrika, 2011 fra 28. Nov - 9. Dec Link til officielle hjemmeside:
COP18, COP/MOP8, endnu ikke bestemt. Måske Qatar eller Sydkorea
Link til den officielle FN klimamøde hjemmeside: "United Nations Framework Convention on Climate Change" http://unfccc.int/2860.php
Link til det uafhængige Earth Negotiation Bulletin, som dagligt udsender nyhedsbreve fra Klimatopmøderne http://www.iisd.ca/climate/cop16/
Link til "Klimatopmøder for dummies". Lær det mest nødvendige om klimatopmøder på 2 minutter: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/12/10/112810.htm
___________________________________________________________________________
|