| International Klima Aktiondag 6. december 2008 |
| Onsdag, 08 Oktober 2008 13:47 |
|
I anledning af det igangværende Klimatopmøde i Poznan, Polen (COP14) fra den 1-12 December afholdes den internationale Klima Aktionsdag lørdag den 6 december 2008. Den Internationale Klima Aktionsdag (Global Day of Action / GDA) afholdtes først gang den 3. December 2005 under Klimatopmødet i Montreal (COP11). Ved hvert af de efterfølgende Klimatopmøder i henholdsvis 2006 (Nairobi, COP12) og 2007 (Bali, COP13) har der været afholdt en international Klima Aktionsdag. Danmark deltog for første gang i den Internationale Klima Aktionsdag den 8. December 2007, hvor Landsorganisationen Levende Hav tog initiativ til en demonstration på Kongens Nytorv i København, hvori en lang række forskellige organisationer deltog. I år har Klimabevægelsen - blandt andet efter konsultation med Global Climate Campaign - besluttet at være "primus motor" på arrangeringen af en fælles klima kampagne/demonstration den 6. december 2008. I Klimabevægelsen har vi skønnet at det var vigtigt at få fastlagt tid og sted for kampagnen/demonstrationen. Vi har derfor besluttet at den fælles kampagne/demonstration i år forløber fra Christianshavns Torv lørdag den 6 December kl. 13.00, og ender ved Rådhuspladsen. Kampagnen/demonstrationen er anmeldt og bekræftet/tilladt af Københavns Politi og Københavns Kommune, Center for veje. Det er utrolig vigtigt at kampagnen/demonstrationen opnår den BREDEST mulige tilslutning, således at grundlaget for den størst mulige deltagelse er til stede. Foreløbig har følgende organisationer valgt at bakke op om aktionsdagen: Klimabevægelsen, Landsforeningen Levende Hav, Folkekirkens Nødhjælp, Danish Muslim Aid, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening, Miljøbevægelsen NOAH, Det Økologiske Råd, Greenpeace, Organisationen for Vedvarende Energi, Øko-net, Agendaforeningen Sundby, Grøn Vesterbro/Sydhavn, KlimaX, SF Ungdom, Radikal Ungdom, SUF, Pædagogstuderendes Studieorganisation, Internationale Socialister/ISU, LL Frederiksberg Seminarium, LO Storkøbenhavn Følgende har desuden ønsket at støtte aktiviteterne økonomisk: Klimabevægelsen (10.000 DKK), Gaia Trust (10.000 DKK), 1. Maj Fonden (10.000 DKK), Danmarks Naturfredningsforening (5.000 DKK), Merkur Bank (2.500 DKK), Det Økologiske Råd (1.000 DKK), Noah (1.000 DKK) Det er således også vigtigt at alle deltagende organisationer/bevægelser kan deltage på en måde så deres eget "klima-budskab" kommer til udtryk, dog på en måde så de øvrige deltageres udtryk ikke hæmmes. De enkelte organisationer kan benytte egne paroler, men der er én fælles parole: ”Handling Nu ! Ikke flere tomme ord” Læs Klimabevægelsens invitation til deltagende organisationer hér. [jpg fil 5,5 MB, højreklik og download] Udkast til programmet for talere på kampagne/demonstrations dagen Ruten for kampagnen/demonstrationen Dagsorden og Referat fra planlægningsmøde 1 (21 Oktober) Dagsorden og Referat fra planlægningsmøde 2 (29 Oktober)
|
