Klimabevægelsen i Danmark
350 event på Rådhuspladsen 24 okt
Søndag, 05 Juli 2009 23:24
24. oktober kl. 12-14 er der 350-event på Rådhuspladsen i København
Den 24 oktober er global aktionsdag for 350.org bevægelsen og vil byde på et utal af farverige events, happenings og aktioner over hele kloden. Klimabevægelsen har påtaget sig at arrangere en 350 event i Danmark. Den vil blandt andet bestå i at lave en stor menneskeformation, der danner 350-symbolet, på Rådhuspladsen i København.
350.org er en international bevægelse, der er stiftet med det formål at slå tallet 350 fast som den absolutte acceptable overgrænse for koncentrationen af CO2 i atmosfæren (målt som parts per million). Målsætningen bygger blandt andet på forskning af James Hansen fra NASA. Denne forskning viser, at vi i dag allerede har overskredet den kritiske grænse for CO2 i atmosfæren, og at det derfor virkelig haster med drastiske reduktioner i udledningerne, hvis vi vil bevare verden som vi kender den. Man kan læser mere om 350-bevægelsen i en artikel i Information (www.information.dk/198464) og på siden på www.350.org
For at gennemføre event´en den 24 oktober har vi brug for en masse frivillige, som er villige til at stille op et par timer mellem kl. 12 og 14 denne dag. Der vil om aftenen være fest for de frivillige i Huset i Magstræde. I forbindelse med planlægningen af eventen er det en stor hjælp at vide, hvor mange, der deltager.
Hvis man gerne vil deltage (eller bare gerne vil have mere information), må man derfor meget gerne tilmelde sig ved at skrive en mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Se også teaser hér: